Gode råd til at forebygge og behandle karsprængninger

Fin hud

Sponsoreret

Karsprængninger er ikke farlige, men det betyder ikke, at de er populære. De viser sig i form af små forgreninger af blodårer, som ses på hudens overflade. De kan vise sig alle steder på kroppen, hvilket også omfatter ansigtet.

Der er flere faktorer, der spiller ind i denne forbindelse, hvilket omfatter arvelighed. Der er dog også tiltag, der har en forebyggende effekt. Nogle af de faktorer vil vi komme ind på i artiklen.

Desuden er det også vigtigt at nævne, at de kan behandles og helt fjernes, men det er naturligvis ikke gratis. Vil du være klogere på dine muligheder for at forebygge og behandle dette problem, skal du læse med herunder.

Fjernelse af karsprængninger

Der er flere måder at behandle og fjerne karsprængninger på, hvorfor du skal vælge den løsning, du finder bedst. Du har blandt andet følgende muligheder:

  • Laser: Har du små og fine karsprængninger i ansigtet, kan de fjernes med laser. Det er en metode, der også er god til hud med rosacea. Der bruges en særlig form for højenergilys, som brænder karvæggen, hvilket får blodkarret til at falde sammen og lukke sig.
  • Sklerosering: Dette er en behandlingsmetode, der egner sig bedre til større karsprængninger på benene. Her bliver der med en tynd kanyle sprøjtet en vævsirriterende væske ind i de tydelige kar. Det får karvæggen til at bryde sammen, hvorfor blodtilførslen lukkes. Ofte kræver det flere behandlinger at opnå et holdbart resultat.

Forebyggelse af karsprængninger

Det kan være meget svært at undgå karsprængninger, men der er flere ting, der kan gøres for at nedbringe risikoen. Hvis du vil gøre, hvad du kan for at undgå karsprængninger, har du følgende muligheder:

  • Pas på solen: En god måde at mindske risikoen for at få karsprængninger, er ved at undgå solskader. Det er især tilfældet for de karsprængninger, der kommer i ansigtet. Skal du ud i solen, skal du derfor sørge for at bruge solcreme med høj faktor.
  • Vær nænsom: Dit valg af hudpleje har også noget at skulle have sagt, da hårdhændet behandling kan resultere i karsprængninger. Derfor bør du bruge en mild eksfoliering i stedet for en grov scrub.
  • Pak huden ind i kulden: For at passe bedst muligt på din hud, når det for alvor bliver koldt, skal du bruge en mere fedtholdig creme. Dermed er du sikker på, at huden er beskyttet mod vind og vejr.

Gå i bad i køligere vand: Når du går i bad, skal du ikke vaske dig i for varmt vand, da det kan belaste huden og øge risikoen for karsprængninger. Gør det derfor til en vane at skrue godt ned for varmen i badet.

Hvilken gua sha sten er bedst

Hvilken gua sha sten er bedst?

Gua sha er en gammel kinesisk healing teknik, der med et massageværktøj går ind og stimulerer huden til at fremme sundhed og velvære. Gua sha

få ametyst betydning og egenskaber

Ametyst betydning og virkning

Ametyst er en lilla kvarts sten, der har været brugt siden oldtiden for sine åndelige og helbredende egenskaber. Men hvad er ametyst betydning og virkning?

Facebook
Twitter
LinkedIn